Loading...
 

Invitation til Avlermødet d. 15 November kl 16:00 i Kraftwerket på Valgårdsvej 2.
INVITATION TIL KBHFF

KØBENHAVNS ØKOLOGISKE FØDEVAREFÆLLESSKAB`

VIGTIGSTE MØDE

AVLERMØDET DEN 15.11.18 FRA KL. 16 TIL 21:30.
PÅ KRAFTWERKET KULTUHUS VALGÅRDSVEJ 2, 2500 VALBY

MELLEM VORES SKJØNNE OG DYGTIGE AVLERE
OG
INDKØBSGRUPPEN
OG
DE ENGAGEREDE, POLITISKE OG ØKOLOGISKE BEVIDSTE MEDLEMMER I KBHFF (JER ALLE SAMMEN).


DAGSORDEN FOR DAGEN:

16-16:55. DROP BY KAFFE & KAGE

HEREFTER DELES MØDET I 2 DELE :

1.
17:00-18:15 MØDET MELLEM AVLERNE OG INDKØBSGRUPPEN.
SAMTALER OG EVALUERING AF ÅRET, - OG ØNSKER, TANKER OG AFTALER FOR DET KOMMENDE ÅR. (AVLERNE MÅ GERNE UDFYLDE OG MEDBRINGE VEDLAGTE ÅRSHJUL)

2.
17:00-18:15 VISIONSSEMINAR A: I TRIN, INDLEDNINGEN FRA KL. 16. - 17.30.
INDLEDNING TIL VISIONSSEMINAR : LEDET AF BESTYRELSEN.
DENNE INDLEDNING ER OPTAKT TIL VISIONSSEMINARET Lørdag D. 24 November
MERE INFO FØLGER

18:15-18:30 PAUSE.

18:30-19:30 FÆLLESMØDE: AVLERNE PRÆSENTERER SIG FOR ALLE OG BERETTER OM ÅRETS GANG. IDEER UDVEKSLES OG SKABES.

19:30 - 21:00 FÆLLES MIDDAG OG LEVENDE SAMTALER

21:00 - 22:00 AFSLUTNING OG START OPRYDNING

FOR ALLE MEDLEMMER, VI LØFTER MØDET OG MADEN I FLOK.
SÅ SKRIV JER PÅ EN FRIVILLIGTJANS PÅ TJANSESKEMAET, SOM KAN FINDES HER:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1bzMYpf0nT8pkHyTKD5msyNm83-8Igo2gjSHinETWmDM/edit?usp=sharing

NU VI ER VED MADEN, SÅ VIL AVLERMØDET I ÅR VÆRE VEGETARISK. SELVFØLGELIG LAVET AF VORES ALLE SAMMENS AVLERES BEDSTE GRØNTSAGER.

VI SES D. 15 NOVEMBER

Avlermødet
Avlermødet er årets møde mellem avlere og forskellige grupper af KBHFF. Det primære formål er at styrke fællesskabet avlerne imellem, og mellem fødevarefællesskabet og avlerne. Et styrket samarbejde mellem avlerne skal blandt andet sikre et bredt udvalg af sorter og varieteter, ved at avlerne ikke planlægger at dyrke de samme afgrøder. Et styrket samarbejde mellem avlere og fødevarefællesskabet skal blandt andet sikre en optimal kommunikation samt udarbejdelsen af aftageraftaler, så fødevarefællesskabet er sikret en del af produktionen, og avlerne er sikre på at kunne afsætte en fast del.

De sidste par år har avlermødet bestået af to spor. Indkøbsgruppen mødes først og fremmest med avlerne for at evaluere på året der er gået og planlægge den næste sæson. Samtidig mødes distributionsgruppen med engagerede frivillige fra lokalafdelingerne for at samle erfaringer på tværs af afdelingerne. De to møder samles op på et fællesmøde, som sluttes af med en stor og festlig middag for alle - såvel avlere som repræsentanter for arbejdsgrupperne og lokalafdelingerne, og ikke mindst de frivillige på selve dagen.

Vær med til planlægningen
Hvis man som medlem ønsker at være med til avlermødet, kan man engagere sig i den planlægningsgruppe, som bliver nedsat hvert år, eller også kan man melde sig som frivillig til madlavning, oppyntning, oprydning osv.

Læs artiklen ÅRETS AVLERMØDE BØD PÅ SÆSONPLANLÆGNING, FREMTIDSPLANER OG SANSELIG MIDDAG fra avlermødet i 2014.
Læs artiklen NÅR AVLERE OG FØDEVAREFÆLLER SAMMEN FEJRER FÆLLESSKABET fra avlermødet 2016.

Planlægning af avlermøde

Planlægningen af årets avlermøde går som regel i gang i løbet af sommeren. Første skridt er at nedsætte en planlægningsgruppe, som består af repræsentanter for de relevante arbejdsgrupper (særligt indkøbsgruppen, som i forvejen har tæt kontakt til avlerne) og evt. andre medlemmer, der har lyst til at deltage i planlægningen. Herefter går arbejdet i gang med at finde dato, sted, frivillige, kokke osv.

[]Drejebog
Louise, som var praktikant i KBHFF i efteråret 2016, har lavet en detaljeret og fantastisk god drejebog til planlægning af avlermødet i KBHFF. Drejebogen indeholder erfaringer, gode råd og tjeklister, og findes også i en redigerbar version, så den kan blive opdateret og udvidet fra år til år.

Drejebog for avlermøde.pdf

[]Tjekliste og tjanseskema
De her lister er rigtig gode at bruge til planlægningen:
Tjekliste for avlermødeplanlægning
Tjanseskema - det nemmeste er nok at lave en ny i google docs
Eksempel på tidsplan for selve dagen

[]Evalueringer
Der er lavet Evaluering af avlermødet 2016 (fuld rapport). Og der findes også en Evaluering af avlermødet 2016 (den korte version).