History: NyMedlem NBR
Preview of version: 8
|
|
|
|
|
| |
Forside | Info for nye medlemmer | Vagter og Dokumenter | Butiksgruppen | Om os | Kontakt | Wiki Home |
Bliv medlem
For at blive medlem af KBHFF Nørrebro skal du blot møde op i butikken onsdage mellem 16-19 på Korsgade 19, 2200 København N (i kælderen). Her vil du møde nogle af vores frivillige, som kan sørge for at melde dig ind, introducere dig til fødevarefællesskabets opbygning og principper samt vise dig hvordan du melder dig til din månedlige vagt.
Kunne du tænke dig at vide lidt mere om KBHFF, er du også velkommen til at tilmelde dig én af vores to månedlige intromøder. På intromøderne har du mulighed for at få mere dybdegående information om fællesskabets historie og struktur, høre mere om vores mange arrangementer og aktiviteter og alle de spændende arbejdsgrupper, der sammen med alle de frivillige i butikkerne, udgør rygraden i KBHFF.
_Hvor_: Korsgade 19, 2200 København N – Du finder butikken i kælderen: Her spørger du blot en af de søde frivillige om indmelding/intromøde.
_Hvornår_: Indmelding kan ske alle onsdage mellem 16-19.
Kommende intromøder finder du her(link), hvor du skal skrive dit navn på listen den dag, du ønsker at deltage. Listen opdateres løbende, men du kan som udgangspunkt regne med, at der bliver afholdt intromøde hver anden onsdag mellem 17-18.
_Hvad_: Når du melder dig ind, skal du huske at medbringe kontanter eller Mobilepay. Et års medlemskab koster 100 kr., en genbrugelig stofpose (som grøntsagerne altid afhentes i) koster 50 Kr. og bestilling af grønsager til den følgende uge koster 100 kr.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at komme forbi butikken i åbningstiden onsdage mellem 16:00 og 19:00. Du kan desuden altid kontakte os via Facebook og på mail (indsæt mail).