History: Grupper-Kommunikation
Preview of version: 12
Forside | Møder | For nye | Kontakt |
Kommunikationsgruppen
Kommunikationsgruppen står for fødevarefællesskabets interne og eksterne kommunikation.
Internt søger vi for, at kommunikationen fungerer bedst muligt, så alle medlemmer kan koordinere indbyrdes og finde den viden, de har brug for. Vi står for at udvikle værktøjer og strategier for den bedst mulige kommunikation. Vi skriver nyheder til hjemmesiden, udgiver nyhedsbreve, og laver portrætter af medlemmer og avlere.
Eksternt håndterer vi kontakten til medierne og generel kommunikation udadtil. Vi er til stede på de sociale medier, deltager i festivaler og events, og formidler fødevarefællesskabets værdier til omverdenen. Vi laver flyers, infofoldere og andet kommunikationsmateriale. Og vi tager imod og koordinerer henvendelser fra medier, samarbejdspartnere, universiteter osv.
Til lokalafdelingerne og de andre arbejdsgrupper
Vi hjælper meget gerne med kommunikationsrelaterede ting!
Deltager I f.eks. i et lokalt arrangement i jeres bydel, har vi roll-ups, bannere, t-shirts, flyers og infofoldere, som I kan låne og tage med. Har I brug for at sprede en nyhed eller få lavet en reportage, kan vi hjælpe med tekst og grafik, samt få det spredt på hjemmesiden, sociale medier, i nyhedsbrev osv.