Loading...
Skip to main content
Site identity, navigation, etc.
KBHFF Wiki
Log in
Username
Password
CapsLock is on.
Log in
Stay in SSL mode
Navigation and related functionality and content
History: Om pakkevagten NB
View published page
Edit published page
Source of version: 5
(current)
! Mellem overblik Husk at medbringe en computer. Forud for vagten skal du sørge for at have kassemesteradgang tilknyttet dit log-in. Kontakt butiksgruppen på norrebro@kbhff.dk, hvis du skal have kassemesteradgang. __Dine opgaver, som du sørger for sammen med dine hjælpere: __ • Indret butikken med opsætning af løssalg og færdige poser. • Sæt en eller to hjælpere ind i salg af løssalg. • Sæt en eller to hjælpere til udlevering af grøntsager via online-systemet • Sæt en eller to hjælpere til at informere om KBHFF og melde folk ind i online-systemet. __Indret butikken med opsætning af løssalg og færdige poser__ Når du ankommer, skal du starte med at få nøglen og pakkesedlen (hvis der er en fysisk) overdraget fra det tidlige overblik. Spørg desuden om der er grøntsagsmangler eller andet specielt ved dagen. Hvis du ikke får en fysisk pakkeseddel, finder du pakkesedlen under Ugens pose her på KBHFF Wiki: [http://kbhffwiki.org/tiki-index.php?page=UgensPose|Ugens pose]. Tryk på den grønne knap "Se ugens pose" og vælg fanen NB nederst. Sørg herefter for at bordene i lokalet er opstillet, så der er en løssalgsdisk og et sted til frugtposer. Flyt overskydende møbler ud til siderne, så der bliver plads og så hyggeligt så muligt. Notér indholdet inkl. mængder af dagens grøntsagspose og dagens frugtpose på tavlen over frugtposerne. __Til løssalgsboden: __ • Hent prislisten i kælderen • Hent den røde pengekasse, som hører til løssalg • Hent overskydende grøntsager fra forrige uge i kælderen • Hent tørvarer fra kælderen • Sørg for at det antal poser, som er pakket til løssalg, placeres ved løssalget. Priserne på dagens løssalgsgrøntsager + overskydende grøntsager fra dagens poser skal skrives op på tavlen ved løssalget. Priserne findes på pakkelisten. Hvis der er grøntsager tilbage fra sidste uge, sælges de til 50 % af den oprindelige pris. 50 %-prisen vil normalt stadig fremgå af tavlen og være noteret på en lap papir ved grøntsagerne. __Til kassemesterpladsen: __ • Den computer som overblikket har medbragt placeres på kassemesterpladsen. Vælg netværket kafax og log-in med kodeordet ”korsgade19”. Overblikket logger ind i medlemssystemet på kbhff.dk, da overblikket har kassemesteradgang. • Tæl efter, at det rette antal poser er placeret bag kassemesterpladsen, klar til udlevering. • Hent den gule kassemesterpengekasse • Hent en vogn til tomme poser (som bliver afleveret – og som kan udleveres til nye) __Til de hjælpere, som tager sig af løssalg:__ Start med at tælle den røde pengekasse op og notér beløbet før salget begynder. Husk at skrive dato for optælling. Noten om antal penge i den røde pengekasse ved start gives til den som har kassemestertjansen – sedlen skal lægges i kassemesterpengekassen. Salg i løssalgsboden kan noteres undervejs, men dette behøves strengt taget ikke. Når en person vil købe varer, skal du huske at spørge, om de er medlem af kbhff. Man kan betale kontant eller med MobilePay. Betaler man med MobilePay skal man bruger QR-koden for løssalg eller skrive ”løssalg” i tekstfeltet, når man overfører penge. __Sådan betaler man med MobilePay: __Medlemmet skal åbne MobilePay-appen på telefonen. Klik på Betal. Klik på knappen ”Scan QR-kode”. Scan den relevante QR-kode fra butikkens MobilePay-skilt. Indtast det korrekt beløb og tryk næste. Swipe for at godkende. Tjek kvitteringen. Virker QR-koden ikke, skal der i stedet skrives teksten ”løssalg”. Prøv altid at sælge alle de friske grøntsager – de grovere grøntsager som løg og kartofler kan godt holde sig til ugen efter. Man må gerne veje og samle grøntsagerne i poser af fx 1 kg med tilhørende pris, hvis man vurderer, at dette gør det nemmere at få solgt alle løssalgsgrøntsagerne. Dette gør det i nogle tilfælde mere overskueligt for medlemmerne. __Til de hjælpere, som tager sig af udlevering af grøntsager:__ Tjek at kassemesterpengekassen er tom. Hvis den mod forventning ikke er tom, noteres start beløbet inkl. dato på en sedddel som lægges i kassen. Modtag seddel med antal kontanter i løssalgskassen fra den hjælper, som har optalt kassen. Tjek at der er dato på sedlen og placer den i kassemesterpengekassen. Du er nu klar til udlevering af grøntsager, registrering af nye ordrer og salg af tomme poser. __Udlevering af grøntsager:__ Når medlemmer kommer for at hente deres poser, finder du deres navn på ordrelisten, som du får frem ved at trykke ”Vis ordreliste” under kassemesterfanen. Herefter trykker du på udlevér ud for deres navn, og giver dem en grøntsagspose. Husk at du SKAL have en tom pose i bytte. Har medlemmet ingen pose, må medlemmet flytte grøntsagerne over i egen taske eller et net, som er tilovers i kælderen. Hvis deres navn ikke er at finde på listen, kan det meget vel være fordi, de er kommet til at bestille til en anden uge i stedet. Bed i disse tilfælde altid medlemmet om at finde sin kvittering for bestilling af posen. Tæl gerne antallet af poserne løbende og sammenhold med antallet af uafhentede poser. Hvis det reelle poseantal overstiger antal uafhentede poser, kan de overskydende poser ligeså godt komme i løssalg og blive solgt mens butikken er åben. __Registrering af nye ordrer:__ Når medlemmer gerne vil bestille en pose til en fremtidig uge, skal du klikke på linket ”Nørrebro” under ”Registrer ordrer (kontant/MobilePay). Husk at tage imod det kontantbeløb, der er bestilt for, eller brug MobilePay. Sådan betaler man med MobilePay: Medlemmet skal åbne MobilePay-appen på telefonen. Klik på Betal. Klik på knappen ”Scan QR-kode”. Scan den relevante QR-kode fra butikkens MobilePay-skilt. Indtast det korrekt beløb og tryk næste. Swipe for at godkende. Tjek kvitteringen. Virker QR-koden ikke, skal der i stedet skrives teksten ”xxx”. __Salg af tomme poser:__ Hvis et nyt medlem skal købe sin første pose (eller et gammelt medlem ønsker en ekstra stofpose) skal du sælge en pose for 50 kr. Der skal betales enten kontant eller med mobilepay. Salget registreres under ”Registrer ordrer (kontant/MobilePay)” hvor Stofpose-andel, 50 kr. vælges. Det er ikke muligt at sælge en stofpose tilbage til fødevarefællesskabet. Hvis et medlem betaler for flere forskellige ting – fx en ny ordrer, løssalg og en tom pose, skal medlemmet betale af 3 omgange og bruge den rigtige QR-kode hver gang. __Til de hjælpere, som informerer om KBHFF og melder folk ind:__ Du starter med at finde den gule infovagtpengekasse i kælderen og tjekke at den er tom. Hvis der er en ekstra computer til rådighed stiller du denne op, og overblikket logger in. Du skal bruge kassemesterfanen til at melde et nyt medlem ind. Hvis der ikke er en ekstra computer, kan det følgende til nøds ordnes på en smartphone – og selve indmeldingen kan ske på computeren, som der udleveres grøntsager fra. Når en person gerne vil være medlem, har de kontaktet butiksgruppen på norrebro@kbhff.dk og fået materiale om KBHFF tilsendt. De kender derfor til KBHFF, vores principper, organisering osv. Derefter er de blevet opfordret til at tage ned i butikken og melde sig ind. Nogle har måske også fundet materialet selv på vores wiki-side. __Dit job er derfor at:__ • Vise vagtplanen frem og give en intro til denne. Vise hvor man finder vagtbeskrivelserne på wikien. • Melde personen ind • Vise hvordan man bestiller grøntsagsposer __Om at melde en person ind:__ Under kassemesterfanen bruger du knappen: Registrering af kontant-indmelding af nyt medlem. Her indskriver du det nye medlem. Medlemmet skal betale 100 kr. for indmeldelse. Dette dækker det første års medlemskab. Der kan betales med MobilePay (med QR-koden eller teksten ’xxx’) eller kontant. Betales der kontant, lægges pengene i infovagtpengekassen. __Afslutte vagten__ Det sene overblik overtager alle funktionerne. Sørg derfor blot for at overlevere nøglen og beskeder om evt. specielle ting ved dagen.