Skip to main content

History: indkoeb-for nye

Preview of version: 5

ForsideMøderFor nyeVagtplanKontakt

Bliv indkøber

Medlemmer af KBHFF er velkomne til at deltage i den ugentlige indkøbstjans. Først skal du dog i lære. For at komme det, skal du blot skrive en mail til indkoeb at kbhff.dk med dine kontaktoplysninger (email og gerne telefon) . Der aftaler I hvor og hvornår du vil blive lært op i at være indkøber. Hvis du har nogle spørgsmål, før du tilmelder dig som frivillig i indkøbsgruppen skal du altid være velkommen til at skrive en mail til indkoeb at kbhff.dk.

Typisk er indkøbere engageret lidt mere end 3 timer per måned, men så er du til gengæld i højere grad med til at lægge strategien for indkøbene og får et virkelig interessant indblik i en af de mest essentielle processer i KBHFF. Vi synes selv det er ret fedt :)

Om opgaverne


Indkøbsgruppen udvælger og bestiller friske varer fra lokale producenter og leverandører og sammensætter grønsagsposen til medlemmerne. Hertil planlægger de også løssalg af frugt og grønt, tørvarer så som mel, ærter, bønner og linser samt forudbestilling af dvs. produkter via. webshoppen. Indkøbsgruppen giver også mulighed for at se grønsagsposens indhold inden bestillingsfristen på www.kbhff.dk.

Vi diskuterer udfordringer i forbindelse med indkøb, koordinering med afdelingerne og estimering af de korrekte mængder varer til løssalg, osv. Vi holder løbende kontakt med vores avlere og forsøger at udvide vores udvalg af varer og sorter samt at udvide vores netværk af seje økologiske og biodynamiske avlere.

Som medlem af indkøbsgruppen har du kontakt til vores avlere og sammensætter ugens pose, så den rummer årstidens udvalg af økologisk og biodynamisk grønt, så den lever op til KBHFFs grundprincipper, dem kan du læsere mere om https://kbhff.dk/om/10-grundprincipper" class="wiki wikinew text-danger tips">her

Nogle gange er vi to på vagten sammen, og andre gange sidder vi med det alene, men man kan altid spørge hinanden til råds. Sidder vi alene, bestemmer vi selv præcis hvornår indkøbet finder sted, men det skal i udgangspunktet ske mellem torsdag morgen og fredag aften. I løbet af weekenden er der lidt opfølgende opgaver hvor det skal tjekkes at avlerne har godkendt bestillingen og posens indhold skal videreformidles til hjemmesiden.
Derudover er du løbende med til at finde frem til nye avlere, der kan levere til fødevarefællesskabet.

Du skal regne med at have to indkøbsvagter cirka hver anden måned.

Avlermøde

En gang om året – i oktober eller november – afholder vi et avlermøde sammen med fællesmødet, hvor vi sammen med avlerne lægger planen for næste sæson og evaluerer året, der gik. Det plejer at være en hyggelig aften hvor vi inviterer avlerne ind til byen, hvor vi både finder tid til at holde møde og spise en lækker middag sammen.

History

Information Version
2023-09-04 13:53 anonymous 10
2023-05-08 20:51 anonymous 9
2023-05-08 20:51 anonymous 8
2023-05-08 20:49 anonymous 7
2023-05-08 20:49 anonymous 6
2023-05-08 20:47 anonymous 5
2023-05-01 19:57 anonymous 4
2018-10-30 22:40 anonymous 3
2018-09-12 20:05 kbhff_user 2
2018-09-11 16:41 anonymous 1